Sider

torsdag den 27. november 2014

Julegaveønsker 2014

Julegaveønsker volder mig som regel altid problemer - for hvad skal jeg ønske mig? Sidste år endte jeg med "at finde på ønsker" - eksempelvis endte jeg op med at ønske mig (og få) en vældig fiks ostebeholder/skærer, som efterfølgende næsten ikke har været brugt. Så i år har jeg løbende skrevet mine ønsker ned, så jeg kun ønsker mig ting, jeg for alvor gerne vil have:


Nummer et på listen må være en gulvlampe. Jeg har jo lidt en fetich for lamper, men jeg har virkelig brug for en praktisk lampe ved min sofa, så jeg ikke behøver gætte mig til, hvad der står i magasiner og bøger. Denne her er fra Idemøbler - og jeg kan godt lidt det klassiske og enkle. Det behøver ikke være præcis denne model - men gerne noget i samme stil. 

Jeg ønsker mig både æggebægere og tallerkener fra Royal Copenhagen. Jeg samler i forvejen på æggebægerne, så det var oplagt at begynde at samle på tallerkenerne også, da mine gamle i den grad trænger til en udskiftning. 

Mascara kan man altid bruge - og jeg er fan af den fra Chanel. 

Jeg har længe villet have en lang halskæde, men har bare ikke kunnet finde DEN. Men Jane Kønigs LoveTag er den der indtil videre kommer tættest på. Den er enkel og fin - og så kan jeg godt lide, at man selv kan vælge længden af kæden. 

Det retro æggeur har jeg længe gerne villet have fingrene i - faktisk lige siden jeg gav min mor det i gave for mange år siden. Men man går jo ikke ud og køber et æggeur til sig selv, vel? Og så passer det jo så fint til KitchenAids køkkenmaskine, som jeg ikke regner med at få. Men man har vel lov at drømme.

Og så kan min 50-kroners blender godt trænge til at blive skiftet ud. Eksempelvis med denne lækre sag fra Magimix.


1 kommentar:

  1. Gode ønsker! Og dejligt at se Royal Copenhagen ønsker der ikke er blå blomst amok ;-) Synes hvid riflet og så blå elements er så pænt det skriger ikke "flash mig på instagram", haha!

    SvarSlet