Sider

søndag den 7. juni 2015

Store sy-søndag

I dag har symaskinen, Elna, været på arbejde. Jeg har længe haft sy-projekter på to-do-listen, så forskellige stoffer var for længst indkøbt og ventede bare på, at jeg fik fingeren ud. 

Jeg fik lavet en matchende makker til den orange pude, som jeg syede for noget tid siden, efterhånden. Derudover fik jeg lavet grydelapper med læderremme - det var faktisk ret simpelt (når bare man undlader at køre på autopilot og sy siderne omvendt sammen).

Indeni grydelapperne er der to lag pladevat, som forhåbentlig beskytter godt mod varmen. Læderremmene er rester fra mit læderhylde-projekt. Med en hultang har jeg lavet hul, og brugt gamle skruer fra en lampe til at fæstne remmene.

Den orange pude lavede jeg for et par måneder siden, og den fik i dag omsider sin to-farvede makker. 

Puden har ensfarvet bagside med knapper. To-i-en, I like! 


2 kommentarer:

  1. Du er en ørn til ar sy! Virkelig fine ting du har kreeret - elsker grydelapperne :-)

    SvarSlet
  2. Hvor fint, er vild med de grafiske mønster :D

    - Anne

    SvarSlet