Sider

tirsdag den 9. december 2014

Haps, haps: De bedste pebernødder

Pjjeew. Så er der lavet konfekt og bagt småkager til jul! To slags småkager blev det til i år: brunkager og de bedste pebernødder nogensinde. Jeg bagte de samme pebernødder sidste år, og de er allerede blevet en fast tradition for mit vedkommende. Selvom det tager noget tid at rulle, skære, trille og bage SÅ mange småkager, kan det sagtens betale sig i forhold til dem man køber, som jeg egentlig ikke synes er særlig fantastiske. I forhold til sidste år er de blevet en smule flade, jeg tror måske, det havde hjulpet med lidt mere mel i dejen. Men gode er de i hvert fald blevet - og så er de perfekte i en lille pose som værtindegave eksempelvis. 

Opskriften kan findes her - jeg lavede dobbeltportion og lukkede ellers bare øjnene for hvor meget sukker og smør, der skal i. 

Brunkagerne og pebernødderne ser flotte ud i hver deres gamle syltetøjsglas.
Der blev mange pebernødder - jeg vil skyde på 15-20 plader i alt - men der er allerede gjort godt indhug i dåsen. 

Årets konfekt er også lavet. Det blev til tre forskellige slags:
En med nougat, en med lakrids og en med lime og tranebær. 

1 kommentar:

  1. Tak for dem - de er spist rub og stub! Den konfekt der.... Savl!!!!

    SvarSlet