Sider

fredag den 14. november 2014

DIY: Lysestager i beton

Hjemme igen efter en fantastisk tur til Cambodia har jeg fundet de varme trøjer og stearinlysene frem. For hold da op det er koldt at komme hjem! Når man har vænnet sig til 30+ grader og at kampsvede fra morgen til aften, er det lidt af en omvæltning med kulde og regn. 

Inden jeg tog afsted lavede jeg - meget belejligt må jeg sige - disse lysestager af beton. Det var supernemt, for det eneste det krævede var beton, vand, fyrfadslys og nogle forme. Jeg bruge bunden af to mælkekartoner, to plastickopper og en plasticbøtte, der havde været lakridser i. Jeg forsøgte mig også med toiletruller, men det duede ikke, da pappet sugede alt vandet fra betonblandingen og dermed faldt fra hinanden. 


Du gør som følgende: 
1) Blander vand og beton som anført på posen. Jo tyndere blandingen bliver, jo finere bliver overfladen på lysestagerne er min erfaring. 

2) Fylder formene med betonblandingen. Det kan være mælkekartoner, plasticrør, plasticbægere eller lign. Det vigtigste er, at materialet ikke er vandopløseligt. 

3) Herefter skal du sørge for at lufthullerne bliver banket ud. Det gør du ved at banke formen i bordet i et par minutter. På den måde forsvinder de værste luftbobler.

4) Til slut placerer du fyrfadslyset i midten. Du kan med fordel lægge noget tungt over, ellers vil fyrfadslyset have en tendens til at bevæge sig op af betonen. (Det har mine gjort, så min erfaring er hermed givet videre).

5) Lad lysene stå i cirka et døgn inden du tager den ud af formene. 





2 kommentarer:

  1. Ej hvor er fede! Og velkommen hjem :-) Håber du viser lidt billeder fra turen - ellers må jeg jo forbi til en fremvisning, hehe! Har også et takkekort til dig fra Johan ;-)

    SvarSlet
  2. Jeg skal nok se, om jeg ikke kan få samlet lidt billeder, som jeg kan smide op på facebook. Men vi må da lige finde ud af noget efterårshygge snarest alligevel. :)

    SvarSlet