Cirka 80 procent af møbler og nips i mit hjem består af ting fra genbrug/loppemarkeder eller ting jeg har fået af venner eller familie - enten i form af gaver, eller ting de ikke længere skulle bruge. Og jeg er glad for hver og en. Her er fire ting, jeg er særligt glad for:
En sodavandskasse fra Rørkjær i Esbjerg. Fundet til 100 kroner på et loppemarked
for nyligt. Man er vel lidt lokalpatriotisk - så den måtte med hjem.
Jeg er så træt af, at man ikke længere kan købe glødepærer særlig mange steder. Derfor passer jeg ekstra godt på mine - faktisk synes jeg at de er så fine, at de bliver udstillet i min vindueskarm!
Min symaskine fundet til 100 kroner i Brugtvareterminalen i Aarhus. Den er fra 1950erne og fuldt funktionsdygtig. Tænk at så praktisk en ting kan være så flot. Det er det samme med KitchenAids køkkenmaskiner - sådan en må jeg nok snart investere i.
En gammel kurv til sæbespåner. Jeg bruger den til vasketøj - og jeg elsker den.
Den er købt på et loppemarked i Ridehuset i Aarhus.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar